0

Here Comes the Sun - Lys sommer

OPDATERET SIDST: 24.05.2016

HER KOMMER SOLEN

Den franske arkitekt, Bertrand Balas er hjernen bag den ikoniske 'Here Comes the Sun' lampeserie, som udkom i 1970.
Ved første øjekast ligner pendlen enhver anden pendel, der afgiver et gennemsnitligt effektivt lys, men når lampen tændes er indtrykket pludseligt noget helt andet.
Lampens magiske lys opliver ethvert rum og navnet 'Here Comes the Sun' tager passende inspiration fra den kendte Beatles sang, som udkom i 1969.
Lampen blev ikke navngivet 'Here Comes the Sun' til at starte med på grund af Bertrand Balas' bekymring for at få The Beatles på nakken for at navngive sin lampe efter denne kendte sang.
Designet afspejler navnet og omvendt på sin runde form og smukke solrige belysning, som skaber luminøse omgivelser i hvert et rum. 

Lampeserien fik endeligt tildelt det passende navn, som Bertrand Balas ønskede, ved relanceringen af serien i 2015, hvor lampeserien hermed kunne omfavne sangens betydning fuldt ud.
Lampen blev relanceret af DCW éditions, som opdagede, den nu 85-årige arkitekt, ved et sjovt tilfælde.
Indehaveren af DCW éditions, Fréderic Winkler sad en dag og så nyhederne i TV'et, hvor han her spottede en skole i Mali i et interessant design. Fréderic gav sig til at finde frem til arkitekten bag skolen og fandt frem til Bertrand Balas og hermed også hans 'Here Comes the Sun' lampe.
Efter Fréderic Winkler og Bertrand Balas fik kontakt til hinanden indgik de i et samarbejde og der blev hermed pustet nyt liv i den glemte 'Here Comes the Sun' lampe.
Efter en lang, mørk og kold vinter kommer sommeren og sammen med sommeren, lyset og varmen kommer 'Here Comes the Sun' lampeserien.



EN LAMPE TIL ALLE SLAGS RUM


Lampeserien fås i flere forskellige varianter og størrelser:
4 forskellige farver: Sort/kobber, sort/hvid, hvid/kobber, hvid/hvid 
5 forskellige størrelser: Ø17,5 cm/ Ø25 cm/ Ø35 cm/ Ø45 cm/ Ø 55 cm

Det store udvalg af størrelser og farver gør det nemt at finde den helt rigtige variant til de ønskede omgivelser.
De store størrelser virker smukt og effektivt over spisebordet eller i et rum med højt til loftet, hvor de mindre størrelser fungerer fantastisk i køkkenet, i hjørnet eller over barbordet.

'Here Comes the Sun' er generelt en fantastisk lampe når det kommer til funktionel belysning og design som ikke går af mode.